Kostvejledning

Kostvejledning

Kostvejledning er i dag en af de mest anvendte metoder til at modvirke en lang række maveproblemer såsom overvægt, fordøjelsesbesvær og ikke mindst lavt energiniveau.

I den vestlige verden spiser man overvejende for meget fed og usund mad, og det har langstrakte konsekvenser for vores helbred.

I denne artikel vil vi hjælpe jer med både at finde en dygtig kostvejleder, samt give jer et overblik over de mange forskellige diæter, der anvendes inden for kostvejledning.

Sidst men ikke mindst, så giver vores dygtige kollega Lea dig også hendes bedste tips til at smide 10 kg hurtigt!

Hvornår bør man kontakte en kostvejleder?

Der kan være mange gode grunde til at gå til en kostvejleder. Vores kost har en stor betydning for både vores fysiske og ikke mindst mentale helbred. Derfor er det afgørende, at man spiser sundt og varieret. I den vestlige verden, herunder i Danmark, spiser man overvejende for meget fed og usund mad, og det har langstrakte konsekvenser for vores helbred.

De hyppigste årsager til at folk kontakter en kostvejleder inkluderer:

  • Overvægt
  • Fordøjelsesbesvær
  • Mavesmerter
  • Irriteret tyktarm
  • Forhøjet kolesteroltal
  • Spiseforstyrrelser
  • Fødevareintolerance
  • Graviditet
  • Lavt energiniveau
  • Nedtrykthed og tristhed

I dag findes der mange forskellige uddannelser inden for kostvejledning hvilket gør det til en sand jungle at navigere i.

Den ene slags kostvejleder er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men typisk vælger kostvejledere at specialisere sig i konkrete behandlinger eller sygdomme. Man bør derfor spørge ind til deres erfaring i forhold til de konkrete gener, som man selv oplever.

Hvordan foregår en konsultation hos en kostvejleder?

Når du kommer til en kostvejleder, vil kostvejlederen stille en række spørgsmål relateret til både dine kostvaner, dit helbred og ikke, både på nuværende tidspunkt og tidligere i livet. Vores kostvaner er nogle som vi udvikler igennem livet, særligt i barndommen.

Kort sagt betyder det, at mange af vores kostvaner er underbevidste. Det gælder derfor om at gøre sig selv bevidst om, hvilken kost man spiser, hvornår man gør det, og hvorfor man gør det.

Derudover vil du blive spurgt om forskellige ting relateret til dit generelle helbred herunder din trivsel i hverdagen. Tidligere hændelser, som operationer eller sygdomsforløb og indtagelse af medicin eller kosttilskud bidrager til at give et billede af, hvordan du kan blive hjulpet til et bedre helbred via din kost.

Dette bliver kostvejlederens værktøj, sammen med hvad du fortæller ved en konsultation. En god kostvejleder vil også selv observere og aflure forskellige tegn på evt. ubalancer hos dig.

Når din vejledning er færdig, har du et udgangspunkt for at ændre på dine kostvaner. Du vil få en større viden om hvilke problematikker, du skal være opmærksom på og få en personlig støtte til at føre en helt ny livsstil.

Mange gange kommer man igen hos kostvejlederen for at følge op på hvordan det går, og for at få svar på nye spørgsmål, der er opstået efter indføring af nye vaner.

Det tager tid at indføre nye kostvaner og nogle gange kan det være svært. Derfor er det klogt at besøge sin vejleder igen efter f.eks. 1-3 måneder.

De fleste kostvejledere tilbyder desuden konsultationer via medier som Skype, hvilket kan være en fordel ved tidsnød eller ved sygdom.

Hvilke kostretninger findes der?

I dag findes der mange forskellige diæter som anvendes af kostvejledere til at afhjælpe forskellige mavelidelser.

Nogle af de mest anvendte diæter er:

Kostkombinering

Kostkombinering, med særlige individuelle tilretninger, er en af de mest effektive diæter til at hjælpe med fordøjelsen. Kostkombinering hjælper både syge som raske personer med at få en god mavebalance.

I videoen nedenfor giver vores dygtige kollega Lea dig desuden et par gratis råd til, hvordan du via kostkombinering kan smide 10 kg hurtigt!

Kostkombinering bygger på få men meget effektive principper.

Kostretningen har en gammel historie, flere hundrede år, hvor den blev udviklet af medicinske læger, til hel eller delvis behandling af syge mennesker. Den er siden gjort mere lettilgængelig i bogen ”Fit for life”, eller på dansk: ”Spis dig i form” af Harvey og Marilyn Diamond, som udkom i 1980érne.

Kostkombinering forsøger at afhjælpe det faktum at rigtigt mange i den vestlige verden spiser forkert, hvilket slider på vores fysiske og mentale helbred.

Her gør man sammensætningen af et måltid mere simpel, for at opnå større grad af optagelse og udnyttelse af næringsstofferne. Dermed giver man kroppen brændstof, den kan udnytte.

Den vigtigste og mest grundlæggende regel er, undgå protein og stivelse i samme måltid. Det giver god mening, da vi jo oprindeligt ikke sad på jorden og sammensatte en dejlig tallerken med 14 forskellige ingredienser. Vi spiste det vi mødte.

Vores kost bestod derfor tidligere hovedsageligt af nogle grøntsager, nogle frugter eller noget kød. Som regel var vores måltider ”mono-meals”. Simple måltider, der bestod af én slags føde. Hovedbestanddelen var grøntsager og rødder.

Et aftensmåltid kan altså sammensættes simpelt, så det er let optageligt i kroppen. Det kan for eksempel bestå af grøntsager og kød.

Inden for den kategori er der alene hundredvis af variationer, så man kan sagtens sammensætte et dejligt måltid. Det skal ikke være kedeligt at spise sin aftensmad. Tværtimod, søger vi jo større velbehag i kroppen.

Et andet vigtigt princip inden for kostkombinering er at man skal respektere kroppens faser. Man arbejder ud fra at kroppen i løbet af døgnet er i 3 faser:

  • Klokken 12.00-20.00 – Indtagelse og fordøjelse
  • Klokken 20.00-04.00 – Optagelse og udnyttelse af nærringsstoffer
  • Klokken 04.00-12.00 – Udrensningsfasen, hvor man helst ikke spiser for meget eller for tung mad, da det er svært for kroppen at komme af med affaldsstofferne.

Inden for kostkombinering anbefales det ydermere at man nøjes med at spise kød til højest et måltid om dagen, da det er det sværeste at fordøje for kroppen.

Low Fodmap Diæten

En meget anvendt diæt inden for kostvejledning er Low Fodmap diæten. Denne kostretning er særligt udviklet til personer, der lider irriteret tyktarm. Irriteret tyktarm kan medføre en lang række gener herunder forstoppelse, oppustet mave, diarre, mavesmerter, slim i afføringen og meget mere.

Det anslås, at omkring 20% af alle personer i den vestlige verden lider af denne mavelidelse. Særligt kvinder er udsatte. Det særlige ved denne mavelidelser er at man endnu ikke ved, hvorfor det opstår. Men man har en meget stærk teori om, at det skyldes den mad vi spiser.

Grundtanken i Low Fodmap diæten er derfor at sammensætte en kost, som udelukker bestemte kulhydrater fra kosten i en længere periode. Dette vil typisk være i 4-8 uger af gangen.

De kulhydrater man gerne vil udelukke fra sin kost består typisk af frugtsukker, mælkesukker, fruktaner og galaktaner og polyoler.

Disse kulhydrater medvirker blandt andet til, at maden transporteres for hurtigt gennem tyndtarmen, til at næring kan optages i blodbanen via tyndtarmen. Det betyder, at bakterier i tyktarmen nedbryder føden, og der sker derfor en øget gæringsproces i tyktarmen. denne øgede gæringsproces bidrager herefter til, at der dannes en række luftarter og gasser, der giver problemer med oppustethed og mavesmerter samt et ændret mønster i tarmbevægelserne, så man får enten diarré, tynd afføring eller vekslende afføringsmønster.

Ved at holde en diæt, hvor man udelukker de kulhydrater, der giver symptomerne, vil man opleve at få det bedre, ofte allerede efter få dage.

Nogle personer med IBS er særligt overfølsomme over for bestemte kulhydrater og dermed også helt bestemte fødevarer. Derfor vil hver enkel person få sammensat en unik kostplan.

LcHf diæten – Low Carb High Fat til vægttab

En tredje meget populær diæt, som anvendes af flere kostvejledere, er den såkaldte Low Carb High Fat diæten. Denne diæt bruges særligt til at opnå vægttab.

Denne diæt bygger på et princip om, at man skal spise færre kulhydrater og i stedet spise mere fedtholdig mad. Her vender man kort sagt den traditionelle kostpyramide på hovedet, idet man vinker farvel til alle kornprodukter og stivelsesholdgie kartofler samt sukker.

I stedet spiser man mange grøntsager og ikke mindst kød i form af særligt fisk og fjerkræ, imens man spiser naturligt fedt som eksempelvis olivenolie og fede mælkeprodukter som piskefløde og græsk yoghurt.

Tidligere troede man, at det at spise meget fedt var skadeligt, men det har siden vist sig at et stort indtag af kulhydrater er endnu mere skadeligt og kroppen har brug for naturligt fedt for at fungere optimalt.

En af fordelene ved at bruge denne kur er, at man opnår en god mæthed hele dagen. Derudover opnår man et stabilt blodsukkerdagen hele dagen. En kost med rigeligt fedt giver nemlig lang og stabil mæthed, og det er noget af det første, folk bemærker, når de skifter fra en fedtfattig kost til LCHF.

Kontakt en erfaren kostvejleder og få hjælp til dine maveproblemer

Som vi startede med at sige, så er der rigtigt mange forskellige diæter man kan prøve. Det handler derfor om at finde den rette i forhold til de mave- eller livstilsproblemer, som man døjer med.

Hov mave-problemer.dk samarbejder vi med Lea Friedstrup Lind. Lea er certificeret kostvejleder og har et indgående kendskab til flere diæter. Du er derfor altid velkommen til at tage kontakt til hende, hvis du ønsker en personlig konsultation eller råd til at overkomme bestemte maveproblemer.

Du kan kontakte hende på denne side.

Lea Friedstrup

mave-problemer.dk

4.89 19
Rating 4,89 / 19
4.89 19

Find mere information her

Mavehelse.dk

Om skribenten

Lea arbejder til dagligt som selvstændig kostvejleder. Lea har et indgående kendskab til udarbejdelse af kostplaner og er en af Danmarks førende eksperter inden for kostkombinering.